Sådan undgår du hylende bremser

Undgå hylende bremser

Hylende bremser er pisse irriterende. Alle dyr i skoven er skræmt væk og alle de andre MTB’er griner af dig, fordi du ikke har styr på dit grej. Men faktum er, at ALLE kan få hyldende bremser, for ofte skyldes hylende bremser en lille “forurening” af bremseklodserne og bremseskiven eller vibrationer fra bremseskiven.
For det meste kan det heldigvis fikses ret nemt.

Du har hylende bremser pga. olie på bremseskiven eller bremseklodserne

Der er en del problemer i dette punkt. Det ene problem er selvfølgelig hylende bremser. Men der udover er der også et problem i, at man tilsyneladende har sjusket en del med cykelolien, eller endnu værre, har sprayet almindelig WD40 på cyklen (Stop det med det samme!).

Hvis du har fået olie på dine bremseklodser
Vi kan kun råde dig til at udskifte dem med et nyt sæt bremseklodser. Der findes masser af råd, hvor man kan brænde dem for at få olien af eller bage dem i ovnen. Men helt ærligt, så er bremserne, udover cykelhjelmen, den vigtigste sikkerhedsforanstaltning du har på din cykel, så de skal bare virke – hver gang. Så hvorfor så ikke bruge et par hundrede kroner på et nyt sæt bremseklodser som virker.

Hvis du har fået olie på dine bremseskiver
Dette er heldigvist ret nemt at gøre noget ved. Du afmontere dine bremseskiver og renser dem grundigt i rent isopropylalkohol. (Lad være med at bruge Alkogel eller håndsprit) Når bremseskiverne er renset, så må man ikke røre bremsefladen med bare fingre, da fedt fra fingre vil sætte sig på bremsefladen, og så hyler de igen.

Du har vasket cyklen i auto-shampoo med voks

Specifikke cykelvask-produkter er supergode, men de ofte ret pebrede, især hvis man vasker cykel ofte. I stedet kan man sagtens bruge en billig auto-shampoo uden voks (Helst bio-nedbrydelig, så vi passer på miljøet).

Grunden til, at det er en god idé at undlade voks i auto-shampooen, er, at det vil ligge en tynd hinde på dine bremseflader, som efterfølgende vil hyle og have mindre greb.

Undgå også at bruge opvaskemiddel til cykelvasken, da det kan indeholder salte, som cyklen ikke har godt af i længden.

Du har fået forgaffelspray på bremseskiven

Forgaffelspray er blevet populært. Ofte består det af en meget tynd olie eller silikone ligende substans, som sprayes på forgaffelbenene, så forgaflen “glider” bedre og bedre afviser snavs.

Skulle du få forgaffelspray på dine bremseskiver, så kan det nemt fjernes med isopropylalkohol. Skynd dig at rense dine bremseskiver inden din næste tur, for så kan du være heldig at undgå at få forgaffelspray på dine bremseklodser.

Du har fået nye bremseklodser

Hvis du har fået nye bremseklodser og de hyler lidt når du bremser, så kan du slibe dem let med et stykke fint sandpapir. Husk at slibe i køreretningen, ellers kan du risikere at hyler endnu mere.

Dine bremseklodser er slidt blanke

Ofte kan bremseklodser blive slidt helt blanke. Hvis der stadig er masser af bremseklods tilbage, så kan du slibe dem lidt med mellemgrov sandpapir. Husk at slibe i køreretningen. Det er en god idé at checke bremseklodserne løbende, for at sikre at de bremser optimalt.

Dine bremseskiver er ikke spændt ordenligt

Hvis dine bremser hyler og laver en hakkende lyd, så er det ofte fordi at bremseskiven ikke er spændt ordenligt eller ikke er korrekt spændt. Spænd bremseskiverne efter. Husk at spænde i et stjernemønster, hvis det er traditionelle skiver med bolte.

Du har fået nye bremseskiver

Nye bremseklodser skal køres lidt til, før de stopper med at hyle. Så ud og kør et par ture på landevejen, hvor du bremser jævnt. Skulle de stadig hyle, så kan du rense dem med isopropylalkohol.

Dine bremseklodser er slidt ned

Køb nogle nye!

Til sidst!
Den nemme løsning

Der findes heldigvis en genvej, som i de fleste tilfælde kan fikse hylende bremser.

Morgan Blue har lavet en syntetisk “paste” som effektivt mindsker de vibrationer i skivebremsen, som giver “hylende bremser”.

Morgan Blue Brake Silencer Paste påføres mellem bremsekolben og bagsiden af bremseklodsen. (IKKE på bremseskiven eller på bremsefladen på bremseklodsen.)

Morgan Blue
Brake Silencer Paste

Kun 159 kr. her hos Velogear.dk

Køb den her

En sidste ting
inden du smutter!

Vil du modtage endnu bedre tilbud på cykeludstyr og cykeltøj fra kendte kvalitetsmærker?

Så skal du bare tilmelde dig vores nyhedsbrev herunder.